TV-tosserne

oktober 15, 2008

Vild med sofaen: Hver anden dansker planter bagdelen i de bløde hynder fredag aften for at se underholdningsshows

Ekstra Bladet – Danmark er en nation af tv-tosser.

Med risiko for at lyde elitær, så undre det mig faktisk en hel del. Jeg ser mindre og mindre tv, kvaliteten er simpelthen for lav og jeg føler mig ofte direkte dummere når jeg har set 10 minutter af TV branchens nyeste forsøg på at redde mig fra at tale med mine medmennesker.

Faktisk har den sidste uge været en række udemærkede udsendelser bl.a. om finanskrisen, men også en glimrende dokumentar om Nord Korea og baggrunden for deres atom program. Forståeligt nok er det ikke alle der deler mine interesser og det skal derfor være lidt afveksling i hvad der sendes. Fredag aften satser man fra TV selskabernes side på at ramme den størst mulige befolkningsgruppe, det giver mening fra et investeringsmæssigt synspunkt.

Det bekymrende er hvor langt man er nød til at synke for at ramme størstedelen af danskerne. “Vild med dans”… Helt ærligt, ideen er da sød, men ikke 1,4 mio. seere sød. Hvis danskerne er så glade for dans, hvorfor er danseskolerne så ikke fyldte. Jeg synes ikke at have hørt om at danskerne valfarter til danseundervisning. DR er ikke bedre med deres Talent 2008, her er det ikke kendte mennesker jeg endnu engang skal trækkes med, nej det er folk der gerne vil være kendte og det er faktisk værre.

Fredag aften nok den værste TV aften i ugen, “Vild med dans” – En slags “se os vi er kendte” udsendelse. Talent 2008 – “Se os, vi vil være kendte” og “Sandhedens Time” der vel bedst kan beskrives som “Se mig, jeg er idiot”.

Det er imponerende hvad folk finder underholdende, genudsendelser af Beverly Hills, Robinson Ekspeditionen nummer 117, Paradise Hotel, Top Model ovs. Det er udsendelser der ikke handler om noget eller udstiller menneskers værste sider.

Især TV3 er gode til det med udstille mennesker, de gør det i Sandhedens Time, Robinson og Paradis Hotel. Jeg kan ikke sikker på at det rent faktisk er lovligt, deltagerne er jo tydeligvis ikke mentalt velfungerende og jeg mener at vi har en lov der beskytte svage mennesker mod udnyttelse.

Forresten, hvorfor var det en god ide at flytte gode film fra lørdag kl. 20:00 til søndag efter 21:00? De sidste par uger har DR1 ganske vidst sendt James Bond 20:30 om lørdagen, og det er jo altid hyggeligt, hvis altså ikke vi havde set dem 30 gange. Jeg forstår bare ikke at det ikke kan betale sig at sende en ordentlig film i weekenden. Når man så vælger søndag aften til film aften i stedet, så rejser man bare et endnu større spørgsmål: Skal folk ikke op og på arbejde mandag morgen og børnene skal i skole? Hvem sidder egentligt oppe til kl. 23 – 24 og ser film en søndag?

Mit råd til næste fredag aften, eller endnu bedre allerede i aften, sluk TV’et, leg med jeres børn (eller hinanden), tal sammen, gå en tur, gå til dans, bare gør et eller andet der forhindre jeres hjerne i at tage mere skade.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.