4.200 små gule trekanter på byens kantstene skal nemlig i en prøveperiode på et år fortælle, hvornår man holder sig på den lovlydige side af 10 meter hen til et vejkryds.

Gule trekanter skal forhindre p-bøder – Politiken.dk.

Det er vidst ikke kun Københavnere der har svært ved de 10 meter. Hvis jeg var udstyret med et bødehæfte ville jeg på vej hjem fra arbejde kunne snuppe en 2 – 3 stykker her i Aalborg.

Interessant nok synes jeg ofte det er de mest uheldige steder at folk ikke kan finde ud af hvor meget 10 meter er. Det er ikke specielt sjovt at cykle rundt om nogle skurevogne og så være ved at ramme ind i en bil der holder på den anden side, mellem vognen og krydset. Vejen der leder ind til vores baggård ser også ud til at volde problemer. 10 meter efter krydset er der en optegnet handikap parkeringsplads, folk vælger så er holde mellem handikappladsen og krydset, lige til at cykle ind i når man drejer rundt om hjørnet. Det slår aldrig fejl, der holder altid en bil, politiet kunne tjene lette penge der.Gad vide om der aldrig er nogen der har parkeret der og tænkt: “Det var sgu da underligt at handikap pladsen ikke er tegnet yderst”.

Måske er problemet at bilisterne tror at de 10 meter kun gælder i krydt med fire veje, eller flere, og ikke i T-kryds. Under alle omstændigheder er har bilisterne det godt nok svært ved en ellers simpel regel.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.