Smerter af arbejde med computeren
oktober 22, 2008
Musearm, smerter i skulder og nakke, tørre øjne og hovedpine. Hver anden, der arbejder med computer til daglig, døjer med smerter forårsaget af stillesiddende arbejde.
Musearmen kunne let undgåes, hvis folk enten ville bruge musen rigtigt, eller som jeg, anskaffer en trackball. Smerter i skulder og nakke undgåes med korrekte arbejdsstillinger, afvekslende stillinger og et rigtigt indstillet skrivebord.
Hovedpine og tørre øjne har jeg selv været udsat for, her var problemet en skærm af for dårlig kvalitet. Desværre har mange arbejdsgivere en ide om at den billigste, generiske fladskærm, typisk af Philips er god nok, det er den ikke. Hvis man fra arbejdsgivernes side gad ofre bare 200 – 500kr ekstra på en skærm, så kunne disse problemer ofte afhjælpes.
Lige hurtigt om korrekt muse brug, hvis man da endelig skal bruge udyret, det jeg har fundet virker er:
- Høj følsomhed på markøren, så nu du flytter musen bare en lille smule fare markøren tvært over skærmen. Det kræver lidt øvelse at bruge, men dine håndbevægelser er meget mindre.
- Flyt musen med hele armen, ikke kun håndledet. Jeg har aldrig oplevet smerter i mit håndled, men mit håndled er også låst når jeg flytter en mus. Jeg bruger ledene i skulderen og albuen når jeg flytter på en mus.
- Drop musemåtten. En moderne mus har ikke længere en kugle den køre rundt på, så måtte er ikke rigtig vigtig. Måtten gør at du føler at du skal holde musen inde for et begrænset og tvinger dig til at lave meget mindre bevægelser. Bevægelses frihed er efter min mening vigtig.
Hvis du arbejder med med computere, så kræv at din arbejdgiver giver dig den mus/trackball du bedst kan lide og det tastatur du føler er mest behageligt, det er alligevel en mindre udgift for dem. Evt. må du jo købe det selv. En ordentlig skærm bruge også være givet, men det er den desværre sjældent, så her skal man nok være en del insisterende ansatte.
Skærmen på billedet her under er den type skræm jeg oftest har set som standard i danske virksomheder. Den er 19″, har et VGA stik og et ubeskriveligt ringe billed. Heldigvis sælger Philips den ikke mere, men danske leverandører har åbenbart en del af dem på lager, de dukker i hvert fald stadig op. Kræv at få en anden, man får som minimum tørre øjne af dem.
