»Så længe hystaderne i finanssektoren bare løber rundt og skader sig selv, så fred være med det. Problemet er, at det kan spille over i realøkonomien«

Jeg er sjældent enig med statsministeren, men denne gang er jeg lidt enig med ham. Generelt er hele problemet med aktiemarkedet at det er baseret på varm luft, og jeg har længe været af den mening at det dummeste en virksomhed kan gøre er at gå på børsen. Børsen bør være en løsning der er reserveret til nød situationer, hvor virksomheden er i fare for at på konkurs, med mindre der kommer en kapital indsprøjtning. Hvorfor ville man som en ellers fornuftig person vælge at ligge sin virksomheds fremtid i hænderne på en folk økonomi-tosser der ikke er specielt interesseret i din virksomheds kerne område.

Apple er et ret godt eksempel på en virksomhed som aktiemarkedet gentagende gange har straffet for debile ting. I januar præsenterede Apple et af deres bedste regnskaber nogensinde, resultatet er en faldende aktiekurs, resultatet var nemlig ikke så godt som man havde forvente. For mig virker det underligt, hvorfor vælger man at dumpe aktierne i en sund virksomhed? Sådan set er det jo ret indlysende, aktiehandlerne er da ligeglad med firmaet, de er udelukkende interesseret i hvor meget de kan presse kursen op i inden de sælger. Det er lidt uheldigt, aktiekursen burde jo netop afspejle hvad virksomheden kan præstere, sunde virksomheder belønnes med høje aktiekurser, da de er en stabil investering. Tilsvarende går prisen på firmaer med problemer ned, til gengæld har aktiehandlerne mere at vinde hvis de satser på firmaet og det alligevel overlever.

Hvis logik var lidt mere fremherskende i aktiemarkedet, så havde vi nok ikke haft nogen finanskrise, men så længe at børsmæglerne og analytikerne ikke interessere sig for de virksomheder de investere i, så kommer vi aldrig videre. Måske man skulle kræve at man først kan sælge aktier minimum et år efter man har kbøt dem, så kan det være aktie-hajerne rent faktisk ville kigge på virksomhedernes potentiale og regnskaber og handle på instinkt.

Det skræmmende er at det er disse hystader der investere vores pensioner og opsparinger.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.