Gå på arbejde i ferien

Regeringen vil gøre det muligt for danskerne at arbejde i den femte ferieuge, erfarer Ritzau. Ifølge Ritzaus oplysninger skal det være muligt både at få udbetalt feriepenge og løn.

Regeringen: Gå på arbejde i femte ferieuge – Politiken.dk.

Jeg tror ikke helt politikerne, der jo forresten har meget mere end fem ugers ferie, forstår den alm. dansker. Jeg arbejder for at leve, ikke omvendt. Der med ikke sagt at jeg ikke kan lide mit job, men jeg nyder min fritid noget mere.

Flere penge får ikke danskerne til at arbejde mere, ikke med mindre at beløbet bliver MEGET højere. Noget helt andet er at jeg tvivler på at det er en god ide, samfundsmæssigt tror jeg det er bedre at vi har den ekstra uge til at hygge os med vores familie, stresse af, lege med børnene osv. Det vil sandsynligvis være de forkerte mennesker der tager på arbejde i deres ferie, folk hvis børn og familie trænger til at have dem for sig selv i et par uger.

Næh, hvis vi skal spare penge så synes jeg at politikerne skulle stemple ind når de møder på Christiansborg og kun få betaling for den tid hvor de rent faktisk laver noget. Folk hvis ferie overstiger min egen med måneder skal ikke forsøge at skære i min ferie.

TV2 på vej mod konkurs, kan DR reddes

Hovedårsagen til TV2′s økonomiske krise er den lange række af retssager, som de kommercielle tv-selskaber SBS, Viasat og TV Danmark har anlagt ved EF-Domstolen og i det danske retssystem for at skade den statsejede tv-kanal.

TV2′s konkurrenter har vundet | information.dk.

Nu er jeg ikke så meget for at se TV som jeg har været, så det burde måske ikke genere mig, men jeg ville alligevel være træt af at skulle undvære TV2. Jeg kan fint få min nyheder fra f.eks. DR eller aviser, men jeg ville føle at vi blev en del fattigere hvis vi som danskere ikke havde adgang til flere nyhedskilder, og gerne kilder der så vidt muligt er fri af kommercielle interesser. TV2 er naturligvis stadig hæmmet af at de skal holdes sig på nogenlunde god fod med de virksomheder der køber reklamer af dem, men jeg synes alligevel at de har formået at tilføje vores nyheder en anderledes vinkel end den vi har fået fra DR.

Skulle vi ende med at TV2 bliver 100% privatiseret, så bliver det for alvor vigtigt at DR holdes fri fra politik og kommercielle interesser, da de så vi være den eneste kilde til uafhængige nyheder vi har. DR har de sidste par år måske ikke været for gode til at forholde sig upartisk, i hvert fald har mange anklaget dem for at være “ræve-røde”, ikke et sundt image for en TV station. Selv ikke for de af os der evt. måtte være mere eller mindre røde er det specielt hensigtsmæssigt kun at få præsenteret nyheder og information på en måde er i overensstemmelse med vores egne synspunkter. Det at blive konfronteret med en anden verdensanskuelse er ofte hvad der hjælper os til at danne egne og selvstændige meninger, hvis man spørg mig. At have både TV2 og DR har givet os adgang til forskellige synspunkter og udlægninger af dagens begivenheder, det ville være synd hvis det skulle gå tabt.

Når jeg nu alligevel er i gang med dansk TV, så ville det måske være passende at komme med min udlægning af licensen. For det første synes jeg det er direkte tåbeligt at folk skal betale licens, bare fordi DR ligger sine programmer på internettet. Hvis man ikke ejer et TV, så bør man ikke betale licens, færdig. Hvis det er et problem for DR så må de tildele alle licens betalere en adgangskode til udsendelserne på nettet.

Forslaget om at opkræve licensen via skatten er jeg ikke fan af. Hvis skatten skal finansiere DR, så betyder det at DR ikke længere kan handle uafhængigt at finansloven og regeringen. Man risikere at politkerne vil begynde at presse hinanden og DR med licensmidlerne, min tiltro til politkerne er ikke større end at jeg sagtens kan se det ske.

Jeg betaler glædeligt min licens, mod at få en troværdig nyhedskilde og adgang til programmer der gør mig klogere og beriger min hverdag, naturligvis så jeg gerne beløbet være mindre, og det se jeg heller ikke noget problem i. Hvis DR var lidt mindre fokuseret på at konkurre med de kommercielle kanaler, så kunne de spare en del penge, quizshow og talentløse danskeres optræden bør ikke finacieres af mine licens penge. Mange typer udsendelser kræver ikke den store upartiskhed og uafhængighed, så den type udsendelser kan TV3 for min skyld spilde deres penge på. Det jeg gerne betaler for er en TV station der tør kritisere store virksomheder og regeringer uden at skulle frygte for hvordan de skal betale for næste uges produktion.

Ja, en skræmmende pæn stor gruppe af befolkningen er bedøvende ligeglad med at få upartisk og reklamefri nyheder og generel oplysning, de vil bare gerne underholdes. Jeg tror dog denne ligegyldighed vil forsvinde den dag de får behovet for at lufte deres holdninger og deres problemer, eller den dag de få lyst til at stemme på baggrund af en mere saglig informationskilde end Ekstra Bladets spiseseddel.

Ja, både DR og TV2 skal tage sig gevaldigt samme og producere noget langt mere informativt TV, lad være med at spild vores licenskroner på ligegyldig underholdning og i producer i stedet noget TV der kan motivere og uddanne den vidensforladte del af vores befolkning.

Selvfølgelig er du ikke anonym

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har adgang til alle danske internetsider og arkiverer flittigt alt fra børns indlæg på Arto.dk til kærlighedserklæringer og profilbilleder fra dkbn.dk.

Staten overvåger dig på nettet – Tjek.dk.

Personligt er jeg meget imod at staten, eller andre overvåger borgerne i dette land, på den anden side er det rart at vide at nogen interessere sig for nedfælde vores historie. Bibliotekerne har længe arkiveret alt hvad vi har skrevet i aviserne, netop med henblik på at få arkiveret vores fælles historie. I forbindelse med internettets udbredelse er mere og mere af den information der tidligere udkom i f.eks. avis form, flyttet til at medie der på en måde er lettere at arkivere og på den andenside kræve man investere mere tid og energi i at få et dækkende udsnit. Med internettet har vi alle fået lettere adgang til at potentielt verdensomspændende publikum, tidligere kunne vi skrive et læser brev til en avis og håbe på at redaktøren valgte at bringe netop vores holdinger. I dag har alle en mulighed for at ytre sig, uden filter, uden censur og om hvad som helst. Det ville være et kæmpe tab for de fremtidige generationer hvis de ikke fik adgang til alle disse ytringer når de om 100 år forsøger at forstå hvorfor vi handlede som vi gjorde. Der er mange ting i vores egen historie vi ikke forstår grundlaget for, mange ting vi ikke ved og mange ting vi kunne lære af, men vi vil aldrig kunne få tilstrækkelig indsigt i den tids tankegang, medmindre en eller anden valgte at skrive det ned. Hvordan kan vi vide hvilke dele af vores historie vores efterkommere vil være interesseret i? Er det ikke bedre at få arkiveret mest muligt og lade de fremtidige generationer sortere i hvad der er vigtigt?

Når det er vigtigt at få arkiveret ting på f.eks. dating.dk og arto.dk så er det naturligvis fordi at det bl.a. er i disse forummer alm. mennesker kommer deres syn på tilværelsen og fordi det er her mange moderne mennesker er sociale. jeg synes man har fundet en fin balance, ved kun at arkivere hvad andre brugere på siderne alligevel ville kunne se og ikke den information der går direkte mellem to enkelte brugere. Det svare meget fint til at vi tidligere har arkiveret aviser, men ikke personlige breve.

Hvis nogen skulle være forarget over at de nu ikke længere har fuld anonymitet på internettet, så har jeg dårlige nyheder til jer: Det har I aldrig haft. Udgangspunktet for at publisere noget som helst på internettet bør altid være at det fremover vil være tilgængelig for alle. Når først information kommer i berøring med internettet så må man være beredt på at det potentielt, vil eksistere i al fremtid. Hvis man ønsker at bevare anonymitet, så må man holde sig fra at ytre sig, præcis som den fysiske verden. Hvis man tror at noget er “sikkert” blot fordi det er beskyttet bag et opdigtet brugernavn og et tilfældigt password, så har man glemt at en eller anden ejer det bagvedliggende system, og at denne ejer potentielt vil kunne følge med i alt hvad man foretager sig.

At firmaer som Freeway udlevere passwords til f.eks. det kongelige bibliotek gør ikke nogen egentlig forskel, hvis jeg ville læse med i hvad folk på f.eks. Arto foretager sig, så kunne jeg jo selv oprette en brugerprofil og læse med. Det bibliotekerne gør nu, er at læse med, til glæde for de kommende generationer, som af gode grunde ikke bare kan oprette en profil og læse med i hvad der skete på Arto for 50 år siden.

Krisen er ikke slut

Dette er hovedsagligt så jeg for en gang skyld kan bevise at jeg havde ret, når den tid kommer.

Mit bud er at finanskrisen endnu ikke er slut. Det hjalp lidt da EU landene afsatte en masse penge til at hjælpe/redde banker og andre finansinstitutioner, men når de har brændt sig igennem de penge, så vil verdenen stadig ikke se bedre ud, de vil bare have tabt flere penge.

Det jeg synes at mange glemmer er at det har taget mange år at opbygge fundamentet for den nuværende krise, eller måske skulle man kalde det en fiasko. Det kommer til at tage mindst lige så lang for økonomi at komme sig. Det virker dybt naivt bare at smide et par milliarder ind i ringe og derefter klappe hinanden på skulderen og sige “Det klarede vi vel nok fint”, det ligger lige på grænsen til idioti.

Indtil videre er det kun islændingene der har betale prisen for dårlig økonomisk politik, det er dårligt nok berørt andre. Nogen komme til at betale for at rette verdens økonomien igen, før det sker er krisen ikke slut. Hvem der så kommer til at stå med regningen er uklart, men regeringer verden over har lige sikret sig deres bid af kagen, godt gået.  Hvis de personer der har givet og taget usikre lån ikke selv kommer til at betale, hvad har vi så lært? At det kan betale sig at sløse med pengene, der kommer jo alligevel nogle andre og “redder” os.

Der er et lille citat som jeg synes er passende her: “Hvis du kan løse problemet, blot ved at kaste penge efter det, så var det ikke et rigtigt problem til at begynde med”. – det handler selvfølge også lidt om hvad man ser som værende problemer og tekniske orienterede mennesker ser nok lidt anderledes på den sag, men alligevel. Hvis finanskrisen overhovedet er et rigtigt problem, så løser vi det ikke ved bare at give en masse statsgarantier og kaste pengene ned i et hul. Man er nød til at undersøge problemet til bunds, finde årsagen og eliminere den. Det er naturligvis langt nemmere bare forsøge at kaste et par milliarder et bankerne, men det løser ikke det egentlige problem. Det kan naturligvis også være at man bevidst undgår at analysere problemet, i frygt for hvad svaret kan være.

Vi får se, men jeg tror jeg har ret når jeg siger at krisen ikke forsvinder lige med det samme og at vi langt fra at set der værste.

Mere chok-tv på vej til Danmark

Slik tæer på en soldat, der ikke har haft sine sko af i fire dage. Spis en stor skål ulækkert og fedtet hundemad. Eller bliv pint af en strømpistol.

Det er blot nogle af de udfordringer, du vil blive udsat for i et nyt tv-show, der er på vej til Danmark. Til gengæld vil tv-stationen gøre din bedste ven gældfri, og du kan gå derfra som en vaskeægte helt.

Mere chok-tv på vej til Danmark.

Undskyld men hvordan dælen gør det dig til en helt at gøre ulækre ting. Jojo, pænt nok af dig at hjælpe dine venner med at blive gældfri, men ligefrem en helt. Strømpistolen kan naturligvis være farlig, men det gør dig ikke til en helt, det gør dig til en idiot.

Åndsvagt.

Kvinderne vil ikke vise bryster

Da kvinderne krævede at få lov til at bade topløs i de danske svømmehaller blev de, nok til deres egen overraskelse, mødt med forståelse og en masse mennesker, også politkere da alle sagde “Naturligvis skal I have lov til at bade topløs”.

Nu har det så vist sig til at kvinderne slet ikke vil bade topløs, men det havde de fleste mænd nok gættet. Hvis kvinderne nu ikke vil bade topløs, hvorfor klagede de så? Min teori er at der var en mindre gruppe kvinder der følte behov for at føle sig undertrykt eller trængte til at gøre oprør imod det mandsdominerede samfund. det fejlede jo så naturligvis da størstedelen af de danske mænd bestemt ikke har lyst til at undertrykke kvinder, de vil bare gerne sikre sig at samfundet ikke blive alt for feminint.

BT: Kvinderne vil ikke vise bryster i København.

Mere lønkommission

Jeg forstår stadig ikke modviljen mod lønkommissionen, eller jeg forstår at man fra fagforeningernes side udelukkende ønsker at diskutere ligeløn, da andre emner kunne blive ubehagelige.

»Vi har pillet ledelsesområderne ud og arbejdstid – altså det vi kalder overenskomststof. Det skal kommissionen ikke beskæftige sig med. Vi forsøger at sætte lidt mere fokus på det kønsbestemte ligelønsproblem og det kønsopdelte arbejdsmarked. Kort fortalt er der taget ting ud, der skal klares i andre sammenhænge og sat mere fokus på ligeløn«, siger Harald Børsting til

Fagforbund kræver markante ændringer – Politiken.dk.

Ligeløn er nem, hvis mænd og kvinder ikke tjerne det samme, så skal kvinderne bare have mere i løn, problem løst og fagforeningerne ser godt ud over for deres medlemmer. Det ville naturligvis være mindre heldig hvis man valgte at løse problemet ved at sænke lønnen for mændene, men det var også en mulighed.

Det der undre mig mest er at man ikke vil diskutere muligheden for at lederne har aflønne ansatte et kompentance, er det ikke netop sådan det fungere for de af os der er privat ansat? I går aftes i TV2 Nyhederne blev dette koncept omtalt som “fedterøvs tillæg”, en meget grov påstand fra en fagforening, når man tænker på at det er sådan de fleste mennesker løn fungere.

Efter min opfattelse er det netop løn efter kompetance, eller manglen der på, der er problemet for mange offentligt ansatte. Det virker mærkelig at man kan stige i løn, udelukkende fordi man har været længere tid på arbejdsmarkedet, sådan fungere det ikke i privatevirksomheder, de betaler dig det du er værd, dog skal nogen nok være glade for at der er en minimumsløn. Er det fordi man er bare for at en eller anden stakkels sygeplejeske skal komme til at vise at hun måske er lidt bedre end de andre og få mere løn på den måde, en mærkelig frygt. Jeg har kollegaer som er klart dygtigere end mig og som jeg håber og forventer er betydeligt bedre lønnet end jeg er.

Hvor svært kan det egentligt være at acceptere at regeringen måske også har nogle emner de synes skal diskuteres, så det hele ikke bare blive dikteret af fagforeningerne. At diskutere et emne betyder jo heller ikke nødvendigvis at man skal gøre noget ved det, man kan jo også nå frem til at det egentligt er fint som det er.

Hvad hvis ligeløn ikke er det største problem?

FOA og HK gider ikke lønkommissionen, fordi ligeløn ikke fylder nok, men hvad hvis ligeløn nu ikke er det største problem.

Regeringens egen dagsorden – med for eksempel mere individuelle lønaftaler – er det dominerende i kommissoriet. Ligelønsspørgsmålet er reduceret til et lille hjørne, og hvis ikke der kan laves ændringer, så siger vi nej tak til at være med

FOA: Vi vil ikke være gidsler – Politiken.dk.

Min egen teori går på at FOA, HK og andre, gerne vil have ligeløn til at være et kæmpe problem, den er nem at sælge og de fleste forstår det. Hvis man under opbyggelsen af lønkommissionen har fundet ud af at der også er andre ting man bør kigge på. Jeg læste på tekst-tv at ligeløn udgør 8 ud af 82 linjer i forbindelse med kommissionen, hvad man så end mener med linjer, det er stadig 10%, bestemt ikke småting.

Er man virkelig så opsat på at ligeløn SKAL være det største problem at man er villig til at forhindre arbejde med andre emner? Hvor meget skal ligeløn fylde i lønkommissionen, det hele, 50%? Hvis det nu kun udgør 10% af det faktiske problem er det så ikke den andel af opmærksomheden vi bør tildele det?

Dårlig videnskab og dumme journalister

Jeg er helt vild med konsistensen i dansk journalistik og avisernes velvilje til at viderebringe direkte dårlig forskning.

Politiken skrev i februar:

Mændene, derimod, mente at have sovet klart bedre, når de var tæt på partneren, end når de sov alene – selv om de neurologiske målinger ikke viste nogen forskel.

Drop dobbeltsengen og sov bedre – Politiken.dk.

Forskningen var her baseret på 20 par.

Ekstra Bladet skriver i dag (d. 16/9):

For mændene var mere stressede og havde nedsat intelligens efter at have tilbragt en nat med deres partner, fremfor når de sov alene i en seng.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1056614.ece

Her er resultatet baseret på kun 8 par.

Hvis de danske journalister brugte lidt mere tid på at lede efter og skrive rigtige historier, fremfor den slags pseudo forskning, så kan det være befolkningen som helhed var lidt mere oplyst og lidt mere kritisk næste gang de fik smidt dårlig videnskab i hovedet.

Søvnforskningen her bør måske slet ikke kaldes for forskning, da ingen af eksperimenterne har tilstrækkeligt med deltagere til at kunne eliminere statistiske variation. 20 par er simplethen ikke nok til repræsentere et bredt udsnit af en befolkning og 8 er da slet ikke. Ud fra de tilgængelige oplysninger kunne jeg jo f.eks. konkludere at amerikanske mænd har bedre af at sove med en partner end de østriske (eksperimenterne er lavet i henholdsvis USA og Østrig). Det kunne også handle om hvor vidt de er gift eller ej, med så få forsøgspersoner er det meget svært at sige noget generelt, måske er forskellen i hvordan Østriske og Amerkanske senge er skruet sammen, eller sov østrigerne med dyne og amerikanerne med et tæppe?

Det er dårlig forskning pga. den lille forsøgsgruppe og fordi man ikke har kigget på andre variabler og fordi man ikke har lavet en undersøgelse der fandt den anden gruppes artikel. Det er helt normalt blandt seriøse forskere at finde lignende artikler og samme emne og forsøge at forklare uoverensstemmelserne mellem de to forsøg.

Det er dårlig journalistik fordi man ikke fanger den slags åbenlyse fejl i forskningen, jeg ville ikke mene at det var for meget at kræve at journalister kender til kildekritik og har bare et minimalt indblik i statistik og videnskab. Måske forventer jeg for meget.

Generation Dum – SMS vanvid

Jeg håber virkelig ikke at tallene for unge kvinders sms forbrug er korrekt i Informations artikel “Generation Dum”

I gennemsnit sender og modtager de unge piger og kvinder 3.500 smsm’er om ugen. Dvs. cirka 500 om dagen eller en besked hvert syvende minut. Nogle piger i undersøgelsen var nede på 200 om dagen, men ikke mindre.

Generation Dum | information.dk.

Er det fysisk muligt at sende så mange SMS’er? Jeg mener, man skal jo også sove ind i mellem og der skal vel også være tid til at have et liv, hvad skulle man ellers skrive om i de SMSer eller er det bare en masse tom snak?