CO2 i undergrunden

december 20, 2008

EU afsætter 55 milliarder kroner til at opføre de første demonstrationsanlæg til CO2-lagring i undergrunden. Her håber Nordjyllandsværkets ejer, det svenske Vattenfall, at hente milliarder til kraftværket, skriver Ingeniøren.

via Nordjyllandsværket vil have del i EU-penge – Erhverv – Nordjyske.dk.

Er jeg den eneste der synes at det er lidt kort synet bare at pumpe CO2 ned i jorden? Der foreligger mig bekendt ikke plan for at investering i forskning der på længere sigt kan “udrydde” CO2′en på længere sigt, det er dermed ikke en midlertidlig løsning man foreslåer. Er det ikke bare at udskyde problemerne til en gang i fremtiden, evt. til vores børn, at oplagre CO2 i undergrunden? Et af kritik punkterne ved atomkraft er netop oplagring af rest produkterne, og nu foreslår vi så at den samme problematiske løsning også skal løse vores CO2 problemer.

Det giver overhovedet ikke mening at bruge tid og energi på at oplagre CO2, med mindre man samtidigt laver planer for at eliminere det senere, eller måske helt udrydde de værker der producere store mængder CO2, så vi om 20 – 30 år kan begynde frigive den lagrede CO2 lidt af gangen og endnu engang lade naturen rydde op efter os. Med politikernes nærmest ligegyldige holdning til alternativ energi, så ser det ud til at vi får brug for at lade hele landet flyde på en sky af CO2, før nogen opdager at det var en dårlig plan.

Hvordan kan man andet end at blive glad når man høre intelligente mennesker tale om emner der virkelig interessere dem. Til de af os der ikke har tid, råd eller den mentale kapacitet til at deltage, ligger alle præsentationerne på ted.com
Den sidste video jeg fandt interessant er Dan Dennett der diskutere religion og videnskab:A secular, scientific rebuttal to Rick Warren

Måske et hint

december 18, 2008

Samlet set virker det som om at tidligere tiders dataloger og software udviklere har et svar på de fleste situationer i mit liv. 

If you think your management doesn’t know what it’s doing or that your organisation turns out low-quality software crap that embarrasses you, then leave - Edward Yourdon

Lige nu er jeg i øvrigt i gang med at læse bogen “De ti bud om fiasko i forretningslivet”. Det er en facinerende lille bog der hjælper dig til at køre en virksomhed i sænk. Ideen er selvfølgelig at man skal bruge de “gode” råd til at finde evt. fejl i ens egen virksomhed. Bogen har dejlige eksempler på hvordan virksomheder rent faktisk har fejlet pga. fuldstædigt tåbelige og indlysende fejl. For en person som mig der er mere eller mindre besat af at forstå andre menneskers idiotiske beslutninger er det en yderst interessant bog. 

Selvom hele pladebranchen forsøgte at ødelægge iTunes Store i det forgangne år, ved at give mulighed for DRM-fri downloads til hvem som helst, undtagen Apple, så dominerer Apple fortsat så kraftigt, at det må gøre ondt, især på Amazon, men også på de kræfter i branchen, der bare lader til at blive ved med at hade Apple.

via mediamac.comon.dk – iTunes Store langt foran Amazon.

Kan det måske skyldes at Amazon endnu ikke har snøvlet sig sammen til at få forhandlet aftaler på plads uden for USA? Det er da klart at iTunes er større end Amazon, når man tænker på at Apple dækker det dobbelte antal potentielle brugere.

Overvågning virker ikke

december 15, 2008

Igen et eksempel på at man absolut ikke vil lytte til fornuft og lære af tidligere fejl. 

Når politikerne siger, at tv-overvågning hindrer kriminalitet, er der ikke dokumentation for det, advarer en forsker. Overvågning hindrer ikke kriminalitet – Politiken.dk

Her hjemme har vi være bagud i forhold til lande som England, når vi taler om at indføre video overvågning, så det burde være naturligt at når vi nu har diskutionen, at vi så se til England erfarringer. Sådan fungere det danske samfund bare ikke, nu har vi set at overvågning fungere på et par små isolerede områder og så skal vi da have det indført i stor stil.

Hvis man tænker sig lidt om, så burde man også kunne se problemet i overvågning. Det er klart at hvis jeg var kriminel og havde valgte mellem to bygninger, en med og en uden overvågning, så vælger jeg naturligvis den uden, dummere er de kriminelle altså heller ikke. På længere sigt betyder det at vi alle, for at undgå at blive et de kriminelles foretrukne ofter, vælger at installere overvågning. I England er der overvågning over alt i de større byer, så nu er det lige meget for de kriminelle, nu handler det mere om at være maskeret og undvige kameraerne, ikke så meget om hvilke bygninger der er overvåget eller ej. 

De kriminelle forsvinder ikke på magiskvis ved at vi sætter et par kameraer op. I første omgang flytter vi bare deres aktiviterer til ikke overvågede områder og på længere sigt er resultatet at de kriminelle er helt ligeglade. Det er lidt det samme med alamer, du behøver først en når naboen har anskaffet end, bare for at udligne oddsene for at dit hus ikke bliver målet. 

Kameraerne kan naturligvis hjælpe til at opklare kriminalitet, men jeg er ikke helt sikker på at forskellen er så stor som vi håber. Det gælder især når de kriminelle bliver opmærksomme på at de nu skal huske at der kameraer over alt. I mellemtiden er alle lovlydige borgere under konstant overvågning og risikere at blive hængt ud for al verden små ligegyldige forseelser.

Grunden til at jeg har givet min blog undertitlen: “Don’t keep doing what doesn’t work” er at det reflektere måden jeg anskuer de fleste af samfundet problemer. Samtidigt ser det ud til at erhversledere, økonomer, politikere og rigtigt mange andre har meget svært ved at forholde sig til hvorfor ting går galt.

Tag nu vores sygehusvæsen, hver gang hospitalerne bliver bedt spare, så kigger man straks på hvor mange sengepladser det bliver nødvendigt at nedlægge. Hvis man bruger 30 sekunder på at tænke over det, så var det nok ikke det mest oplagte sted at starte, ideen med hospitalerne er jo netop sengepladser. For at lave nedskæringer er man nød til at indføre målepunkter, for at finde ud af hvor man kan skære unødvendige udgifter væk, man kan ikke starte med at kigge på budgettet og finde et tilfældigt stort tal og halvere det. Ofte sidder jeg med den fornemmelse at måden politikere skære i budgetterne på at er ved at finde en post der tilfældigvis stemmer overens med det beløb de ønsker at skære.

Som datalog er jeg opdraget til at hvis vi ønsker at effektivisere et program, spare ram, processor tid, eller hvad vi nu ønsker, så hiver vi “instrumentering” ud af værktøjskassen. Vi måler på alle aspekter i koden for at finde de områder hvor vi bruger meget tid. Det er ikke altid at vi bare fjerner den stump kode der tilfældigvis er rigtig langsom, men som kun bliver kørt en gang om året, hvis det er nemt gør vi naturligvis. Det der oftes sker at at vi finder de områder der hyppigt kræver lidt mere end det kunne og laver en optimering her. Hvis vi har en stump kode der tager 2 minuter om at eksekvere og en der tager 1 sek. med bliver kørt 4 millioner gange, så er det nok den stump der bliver kørt 4 millioner gange vi skal kigge på, da der er her vi sammenlagt kan hente den største gevinst. Det er ikke nemt at måle på software og hvis man ikke er påpasselig, så konkludere man let noget forkert, men software er også det mest komplicerede mennesker giver sig i kast med.

Hvis det offentlige og private virksomheder begyndte at lave lidt instrumentering på beslutningsprocesser og arbejdsgange, så tror jeg faktisk at vi ville se kæmpe besparelser og samtidig en bedre styrning at vores fælles økonomi. Så hvorfor gør vi det ikke? Min teori er simpel, de mennesker der ville skulle træffe beslutningen om at foretage denne instrumentering ville være først i køen over spild der skal kan skæres bort. I lande som Danmark, hvor flertalet af befolkningen er deres ansvar bevidst og i virkeligheden er interesseret i at gøre sig fortjent til deres løn er mellemlederne ofte spild af penge. Det er selvfølgelig bare min holdning, og som alle ved så er dataloger ikke interesseret i forretningsbeslutninger og ved slet ikke nok om hvordan forretning fungere, det var i hvert fald holdningen sidste år, da Computer World interviewed mig pga. min holdning til at det måske var mere passende hvis forretningen vidste en smule mere om teknikken og jeg i øvrigt ikke var interesseret i at forstå forretnigen.

Jeg har siden sidste år tænkt lidt over om jeg i virkeligheden ikke forstår hvordan forretningen burde fungere end forretningsfolkene selv gør. Det virker ofte som om at teknikerne har svært ved ikke at se lidt længere frem end de næste par måneder, vi prøver at forudsige hvad vi evt. kan gøre nu, så vi spare tid om et halv, et helt, to år eller mere ude i fremtiden. Forretningsfolk tænker sjælent så langt frem, derfor forstår vi dem ikke og software hvis udvikling er diktere at folk der ikke ved noget om software udvikling kommer som regel ikke til at fungere ordentlig.

Det er sandsynligvis pga. mit job, hvor jeg gang på gang ser at folk bliver ved med at træffe de samme beslutninger, gentage de samme processer, med samme sørgelige resultat, at jeg er begyndt at se det samme over alt i samfundet. Kæmpe IT projekter slår fejl, fordi man ikke har forstået at lede dem, tiltrods for at vi de sidste 40 år har skrevet bøger om hvordan man gør. Vores skoler trænger til vedligeholdelse, i mens bygger vi musikhuse, skøjtebane og overdådige havnepromonader osv.

Den nyeste idioti er kameraovervågning. Folk bliver ikke mindre kriminelle af at vi tillader boligforeninger at sætte kameraer op, vi flytter bare problemerne til områder uden kameraer. Fremfor at spilde tiden til på at finde ud af hvordan vi kan lovliggøre overvågning, skulle vi så ikke heller finde ud af hvorfor der er så meget kriminalitet?

Samfundet bliver ved med at gentage åbenlyse fejltagelser og spilder borgernes penge. Virksomheder spilder deres egne penge og forsøger at spise kunderne af med middelmådighed i et desperat forsøg på at spare, hvis de da ikke går helt fallit og også skal have del i vores skattepenge, når staten beslutter at det ikke er smart at dårlige forretninger går neden om og hjem.

Det er ikke forbudt at lære af sine fejltagelser, det er ikke forbudt at se sig lidt tilbage og sammeligne situationer med noget man har set tidligere.

Virtualisering er IKKE cool

december 14, 2008

For selvom vi nok alle synes, virtualisering er cool, må vi jo nok erkende at grunden til, at man i hele verden pumper penge i at ligge sin IT om til en virtuel, og der igennem mere fleksibel, infrastruktur så er det jo .. for at spare. Spare på CO2, Spare strøm. http://www.version2.dk/artikel/9360-server-virtualisering-skal-den-vaere-groen-eller-blaa

Personligt er jeg meget lidt fan af virtualisering, det er en interessant teknologi, som helt klart har en anvendelse, men slet ikke i den grad som man forsøger at sælge det i dag.

Hvor meget spare man f.eks. hvis man har 50 virtuelle servere, fremfor 10 alm? Der bliver flere og flere servere der skal administreres, fordi man rask væk opretter en dedikeret server til en eller anden lille applikation, den er jo gratis, den er virtuel. Skal de virtuelle servere ikke administreres, skal der ikke laves backup osv?

Selvfølgelig spare vi lidt størm, fordi vi kan køre flere servere på den samme hardware, men samtidig indkøber vi langt større servere. der bruger mere strøm for at dække et evt. fremtidigt behov.

Virtualisering er en fin teknik at have i baghånd, men det er altså ikke løsningen på alt og i et eller andet omfang føler jeg at det komplicere altid at der nødvendigvis skal virtualiseres over alt.

Angående sikkerhed, som ofte anvendes som et argument for virtualisering og seperation af applikationer på selvstædige virtuelle servere, så er jeg faktisk meget enig med OpenBSDs Theo de Raadt, selv om jeg nok ville have formuleret det anderledes, når han udtaler:

You are absolutely deluded, if not stupid, if you think that a worldwide collection of software engineers who can’t write operating systems or applications without security holes, can then turn around and suddenly write virtualization layers without security holes. http://marc.info/?l=openbsd-misc&m=119318909016582&w=2

ambulancekørsel

december 14, 2008

Heldigvis bor jeg i Nordjylland, hvor ingen andre end Falck rigtigt gider at drive ambulancerne (pol.dk), så jeg føler mig nogenlunde sikker på at nogen kommer og henter mig, skulle jeg komme til skade.

Efter at det kom frem at Samariten har lidt økonomiske problem, efter at finanskrisen har påvirket deres finansielle bagland, er det sået lidt tvivl om hvorvidt de kan drive en fornuftig ambulancekørsel. Her kan man så godt undre sig over at vores politikere ikke undersøger den slags i forbindelse med en ubudsrunde. Jeg troede egentligt at vi var ude over at man udelukkende kigger på hvem der er billigt og rent faktisk laver en vurdering af om de forskellige parter rent faktisk kan levere hvad de lover.

Efter at have se Samaritens kommunikationschef i TV2 Nyhederne lørdag d. 13 dec. (TV2) kan vi alle ånde lettede op, Samariten har nemlig en plan. Der bliver ikke sparet på de rosende ord om Falck, når kommunikationschef forklare at hvis det skulle gå galt, så har vi jo heldigvis Falck, der vil kunne dække evt. mangler og huller. Det virker lidt sørgeligt at basere sin forretning på at en anden virksomhed skal komme til undsætning, hvis man ikke kan holde hvad man lover, efter at man allerede har underbudt dem. Det skyldes muligvis at Samariten ikke er helt med på hvordan verden virker. Hvis Falck ikke skal dække et område, så giver det jo ikke økonomisk mening at beholde de evt. overskydende ambulancer og reddere. Falck og andre har jo ikke udstyr og personale til at dække et område hvor de ikke driver forretning, det vil jo være ren tilsætning, så når Samariten satser på at blive dækket ind af Falck, eller Københavns Brandvæsen i de tilfælde hvor de ikke selv magter opgaven, så er i mine øjne ret tydeligt at de ikke har forstand på at drive en sund virksomhed. Samariten er jo i nogle tilfælde også afhængig af at Falck fyre en redder eller to, så de selv kan ansætte noget kvalificeret personal.

Sådan set giver det fin økonomisk mening at det offentlige sender ting i udbud, for at forhandle sig frem til lavere priser, jeg tror bare ikke det nødvendigvis altid er så smart. Det er ikke helt billigt at opbygge f.eks. et ambulanceberedskab, og hvis man så oven i købet ikke kan være garanteret at man skal drive det i mere end et par år, før andre får lov at byde ind, så tror jeg nok at man som virksomhed ville sætte prisen på det beredskab ret højt. Hvis jeg kan afskrive mine investeringer over 10- 15 år, fremfor 5, så er det jo klart at jeg kan tilbyde danskerne en billigere service fra år til år, fordi jeg kan planlægge længere frem.

Generelt er jeg jo nok bare lidt konservativ, ligesom de fleste danskere, hvorfor pille ved noget der fungere.

Pirate Bay spærring, del 2

december 13, 2008

Jeg har tidligere givet en kort lille guide til hvordan man evt. kan omgå Telenors (Tele2, Cybercity og Sonofon) spærring af The Pirate Bay, men der er et lille problem med den løsning jeg foreslog. Services som hidemyass.com og lignende er kun webproxier, dvs. kan tillader at man via browseren kan tilgå The Pirate Bay, men det tillader ikke at Bittorrent klienterne kan tilgå The Pirate Bays tracker, og der med få listen over andre der har dele af den eller de filer man nu engang ønsker at hente. Bittorrent tracker protokolen fungere ganske vidst over http, men man kan ikke fortælle klienten at man ønsker at den skal benytte en proxy, på samme måde som man kan med browseren.

Problemet opstår når Bittorrent klienterne ønsker at finde IP numret på The Pirate Bays tracker via DNS og da Telenors DNS servere ikke længere svar på de forespørgsler. Løsning er naturligvis bare at bruge en anden DNS server. Her er den nemme løsning at fortælle Windows/Mac OS X/Linux, eller hvad man nu ellers har af operativ system, at man ønsker at benytte følende DNS servere:

  • 208.67.222.222
  • 208.67.220.220

Disse to IP’er tilhøre opendns.com, et amerikansk firma, som ikke er underlagt kravet om spærring af f.eks. The Pirate Bay. Man kan læse mere om hvordan man konfigurere sit operativ system eller router til at benytte deres DNS servere, fremfor dem Telenor, eller andre udbyder, på deres hjemmeside: https://www.opendns.com/homenetwork/start/

En alternativ løsning til de der ikke længere stoler på at andre kan drive en DNS server på deres vejne, er naturligvis at have sin egen. Under Linux og de fleste Unix operativ systemer er det en rimelig triviel opgave, da Bind som regel følger med. Under Windows skulle det være muligt at benytte den gratis TreeWalk DNS server, men jeg har ikke selv testet den.

Det er i øvrigt ikke fordi jeg synes at pirat kopiering er i orden at jeg skriver disse små hints til at omgå spærringen af The Pirate Bay, men mere fordi jeg overhovedet ikke bryder min om censur. Dommen mod Tele2 og dermed hele Telenor, er et tegn på at landets dommer ikke er kvalificeret til at dømme i sager der omhandler computere og internet. Konsekvensen af domme må jo tilsvarende være at teleudbyderne skal blokere for opkald til folk der potentielt kunne finde på at gøre noget kriminelt. Både dommere og IFPI burde tage sig sammen og undskylde til danskerne for at have forbrudt sig mod Danmarks Riges Grundlov paragraf 77.

Danmarks Riges Grundlov §77

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Hvis jeg havde valgt distribuere mine ytringer via Bittorrent og Pirate Bay, så ville jeg nu effektivt være blevet censureret. Personligt har jeg meget svært ved at se hvor det kriminelle passer ind, jeg troede faktisk at man her i landet var uskyldig til det modsatte var bevist og at vi ikke censurerede alm. borgere i jagten på kriminelle. Hvis IFPI er så forbandet vild efter at stoppe de kriminelle, så gå efter dem og hold op med at belaste os andre, eller er det for svært?

Blog flytning

december 12, 2008

Update: Der var en mindre fejl i min mod_rewrite konfiguration, den er rettet nu.

Jeg er generelt meget doven, så det var vel egentligt naturligt nok at jeg blev træt af hele tiden at skulle opgradere min WordPress installation hos NetPlads.dk. Den helt åbenlyse løsning er naturligvis at lave WordPress.com klare den side af sagen og så bare flytte bloggen her over.

Det gik faktisk nemmere end jeg troede. Eksporter alle mine indlæg og kommentarer fra min egen installation, og importer dem i min ny oprettede WordPress.com blog. Jeg er ikke så stor fan af at skulle “flyve” under et *.wordpress.com domain, så jeg har valgt at give de $10 for selv at kunne vælge domain. Jeg vil gerne beholde spiceweasel.dk hos NetPlads, da jeg også har andre ting liggende der, om end mest en masse unødvendigt. Jeg valgte derfor at blog.spiceweasel.dk som mit domæne hos WordPress.com. Det er en dns ting der tager 10 sekunder at oprette via gratisdns.dk, blog.spiceweasel.dk er bare et CNAME for wordpress.com.

Efterhånden er der faktisk en del links der peger på mine blog indlæg rundt omkring på internettet. Jeg vil naturligvis ikke glippe af trafikken fra de links, hvilken faktisk også var en grund til ikke at flytte spiceweasel.dk til wordpress.com. Når jeg har spiceweasel.dk hos NetPlads.dk, så kan jeg nemlig lave en lille smart .htaccess fil, der rediagere alt trafik til den gammle blog adresse (spiceweasel.dk/blog) til den nye. Det ser ud som føler:

<IfModule mod_rewrite.c>
RewriteEngine On
RewriteBase /blog/
RewriteCond %{REQUEST_URI} (.*)/$
RewriteRule ^(.*)$ http://blog.spiceweasel.dk/$1/ [L,R=301]
</IfModule>

Min .htaccess fil ligger så blot under spiceweasel.dk/blog. Nu virker alle mine links og folk bliver ikke kede af ikke at kunne finde mine geniale skriverier, og Google links virker også.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.